AMOpartner Persondatapolitik

(for handelsbetingelser se længere nede på siden)

AMOpartner (herefter ”vi”, ”os”, ”vores”) behandler personoplysninger i overensstemmelse med denne politik samt den gældende databeskyttelsesforordning (GDPR).


1. Vores roller som dataansvarlig og databehandler

1.1 Dataansvarlig

Vi er dataansvarlige for de oplysninger, vi indsamler om dig som kunde eller kontaktperson, f.eks. ved oprettelse af abonnement eller kontakt med os.

1.2 Databehandler

For de oplysninger du indtaster i AMOpartner-systemet om din virksomhed og dine medarbejdere (f.eks. i forbindelse med APV, risikovurderinger eller kemistyring), optræder vi som databehandler. Denne behandling er reguleret af en særskilt databehandleraftale.


2. Hvilke personoplysninger indsamler vi?

2.1 For at opfylde vores aftale med dig indsamler vi typisk:

  • Navn og efternavn på kontaktpersoner
  • Virksomhedsnavn og adresse
  • E-mailadresse og telefonnummer
  • Betalings- og faktureringsoplysninger

3. Anvendelse og formål

3.1 Formålet med indsamlingen er:

  • At levere og administrere din adgang til AMOpartner-platformen
  • At kunne foretage korrekt fakturering
  • At yde support og teknisk assistance
  • At give besked om kritiske opdateringer i systemet (f.eks. fund af nye databladsversioner eller REACH-advarsler)

3.2 Behandlingsgrundlag

Vi behandler personoplysninger på følgende grundlag:

  • Opfyldelse af aftale (GDPR art. 6, stk. 1, litra b) i forbindelse med levering af AMOpartner-platformen
  • Retlig forpligtelse (GDPR art. 6, stk. 1, litra c) i forbindelse med bogførings- og regnskabskrav
  • Legitim interesse (GDPR art. 6, stk. 1, litra f) i forbindelse med support, drift, sikkerhed og forbedring af vores tjenester

4. Opbevaring og underdatabehandlere

4.1 Hosting

Dine personoplysninger opbevares hos vores hostingpartner, DigitalOcean, på servere inden for EU.

4.2 Underdatabehandlere

Vi sikrer gennem databehandleraftaler, at vores underleverandører overholder alle tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger krævet af GDPR.

4.3 Sikkerhed

Vi overvåger løbende vores sikkerhedsprocedurer for at sikre, at dine data ikke tilintetgøres, mistes eller kommer til uvedkommendes kendskab.

4.4 Tekniske og organisatoriske foranstaltninger

Vi har implementeret passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, herunder adgangsstyring, kryptering, backup og løbende sikkerhedsopdateringer, for at beskytte personoplysninger mod uautoriseret adgang, tab eller misbrug.


5. Deling af oplysninger

5.1 Eksterne samarbejdspartnere

Vi deler kun dine personoplysninger med eksterne partnere (f.eks. rådgivere eller tekniske konsulenter), når det er nødvendigt for at opfylde aftalen med dig.

5.2 Myndigheder

Vi kan udlevere oplysninger til offentlige myndigheder, hvis vi er retligt forpligtet hertil.

5.3 Overførsel til tredjelande

Vi overfører som udgangspunkt ikke personoplysninger til lande uden for EU/EØS.
Hvis en underdatabehandler er placeret uden for EU/EØS, vil overførslen ske i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler, herunder EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser.


6. Opbevaring og sletning

6.1 Stamoplysninger

Vi opbevarer kun dine stamoplysninger, så længe abonnementet er aktivt, eller så længe lovgivningen (f.eks. bogføringsloven) kræver det.

6.2 Data i systemet

Ved ophør af abonnement slettes eller anonymiseres data i overensstemmelse med tidsfristerne i vores databehandleraftale.


7. Dine rettigheder

Du har følgende rettigheder i henhold til databeskyttelseslovgivningen:

7.1 Ret til indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig.
7.2 Ret til at få rettet forældede eller forkerte oplysninger.
7.3 Ret til at få slettet dine oplysninger (“retten til at blive glemt”), medmindre vi har en lovmæssig pligt til at gemme dem.
7.4 Ret til at kontakte os vedrørende vores behandling af dine personoplysninger. Hvis du er utilfreds med vores behandling, har du ret til at indgive klage til Datatilsynet.
7.5 Ret til dataportabilitet, dvs. at få udleveret dine oplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format.
7.6 Ret til i visse tilfælde at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.

Klageinstans:
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
www.datatilsynet.dk


8. Dataansvarlig (kontaktoplysninger)

Dine personoplysninger indsamles og behandles af:

AMOpartner ApS
CVR nr.: 39391732
Smedehaven 4
4400 Kalundborg
E-mail: [email protected]
Tlf.: +45 36 96 07 24

Senest opdatret den 14. februar 2026

Handelsbetingelser for AMOpartner ApS

Priser

Hos AMOpartner ApS er alle priser angivet i danske kroner (DKK) og angivet ekskl. moms, medmindre andet er specifikt markeret.

AMOpartner ApS forbeholder sig retten til at regulere priser én gang årligt med et varsel på minimum 30 dage før ny abonnementsperiode.


Aftaleperiode og abonnement

Aftalen dækker en periode på 12 måneder og faktureres årligt forud. Abonnementet giver licens til at benytte platformen og de valgte tillægsydelser (f.eks. PREMIUM og FULL Service) i den betalte periode.


Opsigelse

Abonnementet/servicen kan frit opsiges inden periodeudløb eller senest på forfaldsdatoen på fakturaen for den kommende periode. Der er ingen binding udover det år, man har købt. Opsiges abonnementet ikke rettidigt, vil aftalen automatisk fortsætte i en ny 12-måneders periode.


Betaling

AMOpartner ApS modtager betaling via bankoverførsel. Alle beløb er i DKK.

Ved manglende rettidig betaling forbeholder AMOpartner ApS sig retten til at suspendere adgangen til servicen med øjeblikkelig virkning.

Ved forsinket betaling forbeholder AMOpartner ApS sig endvidere retten til at fremsende rykkergebyrer samt overdrage fordringen til retslig inkasso i overensstemmelse med gældende dansk lovgivning.

Der tages forbehold for prisfejl.


Levering

Adgang til servicen fremsendes til den på ordrebekræftelsen oplyste e-mailadresse senest 24 timer efter, at bestillingen er modtaget og registreret hos AMOpartner ApS.


Drift og tilgængelighed

AMOpartner ApS tilstræber høj driftssikkerhed, men kan ikke garantere uafbrudt adgang til servicen. Planlagt vedligeholdelse, opdateringer og tekniske fejl kan forekomme.


Backup og datatab

AMOpartner ApS foretager løbende backup af systemets data, men kan ikke garantere mod tab af data. Kunden anbefales at opbevare egne kopier af kritisk dokumentation.


Ansvar og anvendelse (ansvarsfraskrivelse)

AMOpartner ApS stiller en digital platform til rådighed som et administrativt beslutningsstøtte-værktøj. Brugen af systemet, herunder generering af kemiske risikovurderinger, lovpligtig APV, dokumenthåndtering og REACH-screening, sker på brugerens eget ansvar og risiko.

Data fra tredjepart og screening

Systemets analyser (herunder REACH/SVHC-advarsel) samt overvågning af nye databladsversioner baseres udelukkende på data fra tredjeparter, såsom producenternes egne hjemmesider og andre offentligt tilgængelige kilder online. AMOpartner ApS kontrollerer ikke rigtigheden af disse data og kan ikke holdes ansvarlig for fejl, mangler eller misvisende oplysninger i producentens dokumentation.

Begrænsning af overvågning

AMOpartner ApS kan ikke garantere 100 % identifikation af alle nye databladsversioner, såfremt en producent ikke holder deres lister opdaterede, publicerer dokumentation bag lukkede logins eller på anden vis ikke gør dokumentationen offentlig søgbar. Det påhviler kunden at videregive nye versioner af sikkerhedsdatablade til AMOpartner, hvis kunden modtager disse direkte fra en leverandør.

Kundens godkendelsespligt

Ved brug af FULL Service, hvor AMOpartner ApS bistår med databehandling eller opdatering af risikovurderinger, påhviler det til enhver tid kunden at gennemse, kontrollere og godkende det færdige materiale i systemet. Kunden har det fulde juridiske ansvar for, at de lokale arbejdsforhold er korrekt afspejlet, og at gældende retningslinjer overholdes.

Begrænsning af erstatningsansvar

AMOpartner ApS’ samlede erstatningsansvar kan i alle tilfælde ikke overstige det beløb, kunden har betalt for servicen i de seneste 12 måneder forud for den ansvarspådragende hændelse.

AMOpartner ApS kan ikke holdes ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, tab af avance, bøder eller påbud fra myndigheder eller erstatningsansvar i forbindelse med arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

Lovmæssig overholdelse

Systemet erstatter ikke juridisk rådgivning eller professionel teknisk rådgivning. Det er kundens eget ansvar at sikre, at virksomheden til enhver tid overholder gældende lovgivning.


Rettigheder

Alle rettigheder til de digitale produkter og selve platformen tilhører AMOpartner ApS. Licensen giver ret til at benytte servicen i abonnementsperioden. Det er ikke tilladt at sælge, videresende, udlåne eller på anden måde distribuere produktet til tredjepart uden skriftlig tilladelse.


Ændring af vilkår

AMOpartner ApS forbeholder sig retten til at ændre handelsbetingelserne med 30 dages varsel. Ændringer varsles via e-mail eller i systemet.

Den til enhver tid gældende version af handelsbetingelserne vil altid være tilgængelig på AMOpartner ApS’ hjemmeside.


Force majeure

AMOpartner ApS er ikke ansvarlig for manglende opfyldelse af aftalen som følge af forhold uden for selskabets kontrol, herunder men ikke begrænset til: naturkatastrofer, strejke, brand, krig, pandemier, cyberangreb, strømsvigt eller lignende forhold.


Lovvalg og værneting

Aftalen er underlagt dansk ret. Enhver tvist skal afgøres ved retten i AMOpartner ApS’ hjemting, medmindre ufravigelig lovgivning foreskriver andet.


Fortrydelsesret

Der gives 7 dages fuld returret på ydelser bestilt via hjemmesiden, såfremt servicen ikke er taget i brug. I henhold til lovgivningen om digitale produkter bortfalder fortrydelsesretten, så snart kunden har logget ind og taget servicen i brug.

Ønsker du at benytte fortrydelsesretten, skal meddelelse gives pr. mail til [email protected] senest 7 dage efter købet.


Persondatapolitik

For at indgå aftale med os har vi brug for følgende oplysninger: navn, virksomhedsadresse, telefonnummer og e-mailadresse.

Vi behandler dine personoplysninger med det formål at kunne levere servicen og behandle henvendelser vedrørende dit køb. Der henvises i øvrigt til vores persondatapolitik og databehandleraftale for yderligere information omkring dataansvar og behandling.


Klagemuligheder

Har du klager til systemet, er du altid velkommen til at rette henvendelse til os. Vi lægger stor vægt på at være lydhøre og finde løsninger på eventuelle problemer.

Klager sendes skriftligt til:
[email protected]

AMOpartner ApS
CVR nr.: 39391732
Smedehaven 4
4400 Kalundborg
E-mail: [email protected]
Tlf.: +45 36 96 07 24

Senest opdatret den 14. februar 2026

BOOK EN GRATIS DEMO
×